Sæson opstart 2015

Igen i år, starter vi spejdersæsonen med en fælles aften for alle spejdere i hele spejdergruppen.


Er du Bæver Ulv, Junior, Spejder Senior, Voksen eller Familiespejd, så mødes vi alle til en sjov aften, hvor vi starter den nye sæson.

Onsdag den 12. august kl. 18.00-19.30,  i Spejderhuset på Fabrikvej

Vi skal lege og hygge og lave masser af sjove ting sammen.

Du må gerne tage dine søskende, forældre og venner med.

Mødetiderne efter vil herefter være :
Bæver - 0 kl.  **  Torsdage kl. 18.00-19.00
Ulve - 1-2 kl.  **  Torsdage kl. 18.00-19.30
Junior - 3-4 kl.  **  Torsdage kl. 19.00-20.30
Spejder - 5-8kl. ** Onsdage kl. 19.00-21.00
Senior - 9-10kl.  **  Onsdage kl. 19.00-21.00

Verden er i farver - Klan Ragnarok´s sommerlejr 2014

I Kristi himmelfartsferien var klanen på sommerlejr i Blokhus. Det blev til nogle hyggelige dage i dejligt samvær for både store og små og med mange dejlige småture i området og dejlig grillmad. Turen var tilrettelagt, så deltagerne kunne komme og være med på lejren, som de nu havde lyst og tid til, nogle var der en ½ dag andre var med alle 4 dage.


Solen bagte ned over ”Huset ved havet” bag første klitrække og bød os velkommen til Blokhus torsdag ved middagstid. Et dejligt hus med charme og masser af kringlede kroge og skæve trapper til huset mange værelser, her emmede af spejderliv og masser af oplevelser, som bare ventede på at blive pakket ud. Dagen blev brugt på at lære de lokale at kende i brugsen, aftentur i Blokhus og turens første badetur, hvor Holger var den første i Vesterhavet. I løbet af torsdagen kom vi i ned i det legendariske lavtgående feriegear, som bare rammer en herude i naturen efter få timer. Heldigvis var vi uden WiFi dækning, og fjernsynet var ikke savnet.

Fredag startede med fælles morgenmad, hvorefter nogle tog en ekstra lur, nogle tog på golfbanen og andre var i Ålbæk og spiste hjemmelavede frikadeller, mens priserne på genbrug blev sammenlignet. Fredag eftermiddag blev brugt på endnu en strandtur. Stranden ved Blokhus er bare fantastisk og vidtfavnende, så langt øjet rækker ses bare kridhvidt sand og grøn/blåt hav. Aftensmaden stod de unge for og vi fik lækre bøffer med salat og 5-6 meter hvidløgsflutes. Dessert var der skam også, nemlig frugtsalat med håndpisket vaniljecreme. Aftenen gik med snak, hygge og for nogle en aftentur langs vandet, mens solen gik ned og sluttede en dejlig dag.

Lørdag gik turen til Den international sand- og træskulpturfestival i Hune, hvor temaet var Konger, Kejsere og Herskere igennem tiden. Wauw kunsterne var bare dygtige og sikke en fantasi og ikke mindst håndelag. Hvad de ikke kunne lave i sand og med en motorsav, hele pladsen summede af aktivitet og ikke mindst motorsavslarm, men det virkede beroligende på Olivia, som bare sov i larmen. Imens øvede Anna sig på at lave sandslotte til de mange konger i en af sandkasserne, og de voksne fik sig en kop kaffe.  

Dagenes frokost blev indtaget i smågrupper i Blokhus og omegn. I løbet af eftermiddagen samlede folk sig på terrassen foran huset inden endnu en stor badetur. Mens de vimsende rygge forsvandt endnu en gang ud i Vesterhavet genkaldte en stor dansk filmscene fra filmen ”den store badedag” på min nethinde, og det var ikke af Erik Clausen i skovskiderstilling på køkkengulvet, men scenen af den brogede skare af beboer fra Vesterbro, som var på deres store badetur. Hvilken scene og imens hørte jeg Lis Sørensen synge ”Havet er så blåt som et øje kan se…………” jo tak verden er i farver, hvilke smukke farver og hvilke skønne mennesker, at tilbringe en Kristi Himmelfartsferie med, også selvom vi skriver 2014 og ikke 1930érne.
Lørdag aften stod menuen på burgere og vandmelon, og bagefter var der gang i suppe-spillet til langt ud på natten, jeg tror nok at deltagerne til sidst blev enige om reglerne. Jeg blev overvældet af den friske havluft og de mange indtryk, og måtte kapitulere inden midnat.

Søndag stod på oprydning og let rengøring. Der blev også tid til en smuttur ned på stranden med Anna i hånden, vi fik samlet en stor sæk med de smukke farver og kørte med fornyet energi sydpå. I bagspejlet ser vi tilbage på en fantastisk god sommerlejr, som bestemt skal gentages. Tusind tak for en dejlig sommerlejr til alle deltagere, sammen skabte vi nogle hyggelige dage i ”Huset ved havet”, sommeren 2014 er skudt i gang.
Kærlige spejderhilsner
Dorthe K.

PS. Og lige et link til Verden er i farver



Skipperlabskovs 21/02.14

Det forgik i Korsbæk, hvor stakkels fru Fernando Møghe var blevet bestjålet. Så var starten gået og vi lagde ud med at spise en dejlig skipperlabskovs som Liane havde bakset med. Da vi var færdige med at spise, gik vi ellers i krig med at hjælpe fru Fernando Møghe. Vi blev delt op i tre farver - Maja og Kathrine var rød - Bit og Torben var gul - Sanne og Danni var grøn.
Det gik ud på at vi skulle flytte nogle brikker på en spilleplade og ud fra den farve vi landede på, på spilleplade, skulle vi svare på et spørgsmål, der handlede om noget fra den danske serie Matador. Rødt holde lagde stærk ud med at svare forkert på de fleste spørgsmål, så det endte med de blev nødtil at ringe efter backup i Gitte Juhl. For både gul og grøn gik det meget bedre. Når man havde svaret rigtig på et spørgsmål, måtte man gå hen til det lokale som passede på farven på spørgsmålet. Inde i hvert lokale var et spor på hvem, hvor og hvad der var blevet stjålet fra fru Fernando Møghe. Holdene skulle så huske hvad de havde set i hvert lokale, når de til sidst i spillet skulle komme med et gæt på hvad, hvor og hvem der havde stjålet. Da det gik rigtig skidt for rødt hold, og backup'en ikke rigtig hjalp, fik de lov til at få junior spørgsmålene.
Da alle holdene havde været i alle rum, rød havde snydt lidt, skulle de så samles og inde i bæver/ulve lokalet stod der hint til hvem, hvad og hvor. Alle holdene startede med at svare forkert, så Jesper gav dem en liste, hvor på der stod alle de ting, personer og steder der var rundt omkring i huset. Han sagde også at et eller andet sted i huset var den rigtige liste med hvem, hvad og hvor. Bit og Maja styrtede rundt for at finde det, for at finde ud af at Maja allerede havde set det engang.
Det endte med at rødt hold vandt, for de kom først med det rigtige svar til Jesper.
- Kan fortælle til de nysgerrige sjæle, at det var på Postgården, det var Sofie Antonsen og det var fru Fernando Møghes høreapparat.

~Af Kathrine Juhl 

Klanting 2014

Klanen var indkaldt til klanting, for vi skulle finde på aktiviteter til den nye år. Det startede med at vi fik en hel masse fede idéer til aktiviteter feks. Kanotur, keramik, smedje m.m. Så skulle klanledelsen udvælges, Klanleder Torben, Kassér Birthe, ny Klanledereassistent Karina og ny webmaster Kathrine Juhl. Så kom den fantastiske idé, at vi skulle have en buddy liste. Så "det faste inventar" hver får tildelt en buddy og så skulle de så kontakte vedkommende hver gang der skete noget spænderne i klanen. Efter vi havde skyllet munden med kaffe/the, gumlede vi lidt på de idéer der var kommet. Derefter tog vi op på Fængslet til rundvisning og museumsbesøg. Vi blev først vist rundt af den søde Rennie som vidste en hel masse om fængslet "udenpå" og kunne fortælle hvad de rundtom liggende lokaler blev/kunne blive brugt til. Klanen gik straks selv igang med at få idéer til hvad lokalerne kunne bruges som. Hun fortalt os, også lidt om historien omkring fængslet, om de koncerter der var blevet holdt og om de kommende. Bagefter rundvisningen, blev vi selv sluppet løs, så vi kunne se museet på egen hånd. Museet er beliggende i hovedbygningen og strækker sig hele vejen rundt inden i hovedbygning.
Vi fik lov at se de gamle celler, nogle havde de rekonstrueret så de så ud som tilbage i 1853, da fængslet blev bygget. Vi fik set, de ting de selv havde lavet ud af forskellige ting, det blev , våben, legetøj m.m. De var meget opfindsomme. Så læste vi os en hel masse om de indsatte,  feks udbryderkongen, Carl August Lorentzen. Da vi var færdige på fængslet, tog vi tilbage til Spejderhuset, for at få planlagt og fastlagt nogle datoer. Det er blev til et super klan program for 2014 med lidt til en hver smag. Vi starter allerede med fredag d. 31. januar  med klan spisning/aften. Vi sluttede en super hyggelig dag, af med at optage alle de nye medlemmer af klanen. Det blev til 5 nye, der skulle igennem den hårde optagelses prøve. De kom heldigvis alle sammen heltskindet igennem det.


~ Kathrine Juhl 

Opstart efter sommerferien

Som noget nyt starter vi det nye år, med en fælles aften for alle spejdere i hele spejdergruppen.

Er du Bæver Ulv, Junior, Spejder Senior, Voksen eller Familiespejd, så mødes vi alle til en sjov aften, hvor vi starter den nye sæson.

Det sker Onsdag den 14. august kl. 18.00-20.00,  i Spejderhuset på Fabrikvej 12.

Vi starter med at lave oprykning, for de spejdere der skal flytte enhed. Herefter er der hygge i enhederne.

Mødetiderne vil herefter være :
Bæver 6-7år - 0-1kl.  **  Onsdage kl. 17.30-19.00
Ulve  8-9år - 2-3 kl.  **  Tirsdage kl. 18.30-20.00
Junior 10-11år - 4-5kl.  **  Torsdage kl. 18.30-20.30
Spejder 12-14år - 6-8kl. ** Onsdage kl. 19.00-21.00
Senior 15-17år  **  Onsdage 19.00-21.00



Ekspedition Nørrestrand og Store Hansted å

Endelig fik vi i klanen tid til at afprøve vores nye kanoer. Kanoerne skulle afprøves i både på havet (fjorden) og i å-løb. Liane og Jesper havde købt nye kajakker, som også skulle afprøves sammen dag. Der mødte 6 friske Ragnarokker op i Fasanhuset kl. 10, hvor vi pakkede udstyret.

Turen startede på Langelinie. Ikke alle havde prøvet at ro før. Sanne skulle prøve at ro i kano for første gang. Hun fik Danni med som styremand i kano nr. 1. I kano nr. 2 havde vi placeret Liane og Bruno. Jesper og Karina snuppede kajakkerne.
Turens forsatte til Sundet mod Nørrestrand. Heldigvis var slusen åben, og vi forsatte ud på Nørrestrand. Planen var at vi skulle over Nørrestrand og ind i Hansted å, hvor der skulle spises frokost og drikkes kaffe. Desværre havde vi pakket kaffen i Karinas bil, som stod på Søndrevej. Det var en hård tur over Nørrestrand. Vi havde en strid modvind hele vejen. 
Efter vores 10% tab (Karinas bøllehat) og en kamp mod vind og søgræs, landede vi ved Hansted å. En rigtig dejlig tur på af åen, med udsigt til nogle smukke åkander og en enkelt indbydelse til kaffe af en af beboerne ved åen, landede i ved broen på Egebjerg vej. Endelig var der frokostpause. 
Turen forsatte længere ud af åen og lige før vi kom til området ved golfklubben vendte vi kanoerne og kajakkerne for turen hjem ad. Turen over Nørrestrand gik heldigvis meget lettere hjem, da vinden og strømmen var god ved os. Vi skulle næste ikke arbejde for at komme frem. Da vi kom tilbage til slusen ved Sundet, var slusen lukket og vi blev nød til at stoppe og gå i land. Medens vi andre slæbte kajakker og kanoer på, hentede Jesper og Bruno bilerne. 
Turen sluttede rigtigt hyggeligt med en tår kaffe i Fasanhuset. En fantastisk måde at slutte en rigtig god dag på. Vi er enige om at det bestemt ikke er sidste gang vi tager en tur på vandet igen, også selvom vi alle havde trætte og ømme arme. 


Orientering og Geocache på Fyn

Klanens store orienteringsdag, var henlagt til de fantastiske omgivelser ved Hindsgavl slot på Fyn.
Vejret artede sig, og viste sig fra den mest fantastiske side. Sol, sol og sol.

De fremmødte blev udstyret med "Find vej i ..." kort og den rute der skulle håndteres. Herefter var det bare afsted. Halvvejs blev der holdt formiddagspause, på den gamle borgruin, hvor Line kunne supplere med historien om de 3 søstre, (resten er en hemmelighed).

 Vi skulle også lige en tur forbi dyrehaven, med mountainbikere, krondyr og rådyr. Fantastisk !!!!

Er der i øvrigt nogen der ved hvorfor rådyr jager harer?. Det undrede vi os lidt over!

Undervejs på tilbagevejen så vi en meget lille fugl, "Fuglekongen", som Jesper kan en histore med, (den er også en hemmelighed).

Vi sluttede med kaffe og hygge ved Lillebælt.